Rolf Sørensen laver film om Giro'en

Fire kommuner er gået sammen om at producere en film, der med Rolf Sørensen i hovedrollen skal promovere 2. etape i årets Giro d’Italia, og ikke mindst de byer cykelfeltet besøger

120327RolfSorensen.jpg

Etapen starter og slutter i Herning, og går undervejs igennem Ringkøbing-Skjern, Lemvig, Struer og Holstebro kommune.

Det er de fire sidstnævnte kommuner, der producerer filmen.

Det er planen, at der skal laves to film.En kort version, der kun fokuserer på etapen, og en lang version, der også indeholder interviews med lokale personligheder, som skal bruges til at markedsføre de fire kommuner.

- Jeg havde tænkt meget over hvordan vi kunne anvende Giro d'Italia til at markedsføre Struer Kommune. Jeg talte med min gode ven Frits Ahlstrøm om mulighederne, og han foreslog mig at invitere alle tiders mest vindende danske cykelrytter til at medvirke i en filmoptagelse, fortæller Kim Høfler, Turist- og handelschef i Struer.

Til optagelserne bliver der blandt andet brugt et helikopter-kamera, der er i stand til at filme fra 100 meters højde. Det skal lave flotte billeder af de midt- og vestjyske landskaber.