Alene med sorgen: Roland mistede lysten til livet den dag Inger døde

56 års ægteskab. Det var, hvad der med et var forbi, da Roland Madsen fra Måbjerg ved Holstebro for godt to år siden mistede sin kone Inger, der efter længere tids sygdom sov stille ind.

- Jeg følte jeg faldt ned i et stort sort hul. Jeg kunne ikke længere finde en mening med livet, fortæller Roland Madsen.

Med ham på hospitalet den dag Inger døde var børn, børnebørn og et oldebarn. Alle stod de klar til at hjælpe Roland med den svære tid. Det var bare ikke den hjælp Roland havde brug for.

- Jeg elsker mine børn. Men dem kan man ikke tale med alt om, de havde jo også mistet. De havde også mistet, i modsætning til mig havde de deres ægtefæller at tale om det med, siger Roland Madsen.

I tiden efter tabet af Inger blev Roland Madsen ofte mødt med medlidenhed og et forsøg på forståelse af, hvilket tab han havde lidt samt hvilken situation han var i. En tid der var med til at gøre ondt værre.

- Der er så mange der siger: ” Det kan jeg godt forstå, det kan jeg godt forstå”. Nej, de fatter ikke en brik af, hvad det vil sige. Jeg har også prøvet at miste mine forældre, seks af mine søskende. Det er ingenting i forhold til det her, selvom jeg holdt meget af dem alle, siger Roland Madsen.

I de sidste mange år af ægteskabet var Roland Madsens hustru Inger syg. I den periode var Roland, der selv har en fortid i plejesektoren, hendes personlige hjælper i alle dagligdagens gøremål.

Vil altid være i hjertet

Roland Madsen blev ved en tilfældighed en del af en sorggruppe. Et sted, hvor han igennem et længere forløb lærte at lette sit hjerte omkring tabet af Inger. Sorggruppen var også stedet, hvor Roland kom til en vigtig erkendelse.

- At komme over tabet af Inger, nej det gør jeg aldrig. Men jeg har lært at leve med det. Jeg har lært, at det er okay at grine og smile og ikke have dårlig samvittighed, siger Roland Madsen.

- I gruppen var det som om man ikke skammede sig. Vi har alle været det samme igennem, vi var i samme båd. Det var med til at gøre det lettere at åbne sig. Det at fortælle ens tanker til andre, det rykkede meget. Det er årsagen til, at jeg i dag kan leve et godt liv, fortæller Roland Madsen.

Selvom sorggruppen i dag ikke længere er aktiv i officielt regi mødes Roland Madsen hver måned med de øvrige medlemmer. Her er der stadig plads til at dele svære tanker, men mest af alt har den fælles fortid hos gruppens medlemmer skabt et rum, hvor der er let til smil og kække bemærkninger.

Overskud til at hjælpe andre

Roland Madsen husker selv, hvor svært det var ved det første møde i sorggruppen. Derfor kunne han levende forestille sig, at mange andre ville have glæde af den sorglinje for efterladte, der mandag så dagens lys.

- Det kan sætte skub i fleres sorgbearbejdning på et tidligere tidspunkt. Det er jeg helt sikker på. Jeg kan kun sige, at den eneste måde at bearbejde sorgen er at tale om den, det virkede for mig. Så det nye tiltag er helt sikkert noget, der kan hjælpe flere, siger Roland Madsen.

Han fortsætter med de månedlige møder med den tidligere sorggruppe. Det har givet ham overskud og lysten til livet tilbage. Så meget, at han overvejer at blive frivillig på den nyoprettede sorglinje. Fordi han føler, han har fået overskud til at lytte til andre og via egen erfaring hjælpe dem i deres situation.