Rohde: Ingen kommentarer

Venstres Jens Rohde vil hverken be- eller afkræfte, at han har været i spil som borgmesterkandidat i Aarhus.

150313_Jens_Rohde.jpg
Foto: Arkivfoto TV MIDTVEST

Venstre-politikeren Jens Rohde fra Viborg fik i efteråret tilbudt posten som borgmesterkandidat i landets næststørste by, det skriver Jyllands-Posten i søndag. Avisen erfarer, at Venstre i Aarhus i har ført samtaler med Jens Rohde, fordi man ville køre ham i stilling som borgmester.

TV/MIDT-VEST har søndag været i kontakt med Jens Rohde, som ikke vil kommentere historien.

- At jeg har været i spil som Venstres borgmesterkandidat i Aarhus vil jeg hverken be- eller afkræfte, siger Jens Rohde.

Jyllands-Posten mener ellers at vide, at Venstre i Aarhus ønskede at køre Rohde i stilling som borgmesterkandidat, fordi partiets rådmand i Aarhus, Laura Hay, har meddelt, at hun stopper i politik ved valget til november.

Den idé skal Venstres top angiveligt have været imod. Det forlyder, at partitoppen har sagt, at man ønskede at beholde Jens Rohde som Venstres spidskandidat i EU. Et kandidatur Jens Rohde som bekendt blev vraget til på Venstres landsmøde i Herning i novmember. Rohde havde i Berlingske skrevet en kronik, som ikke var i trit med linjen i Venstres Europa-politik, hvorfor viborgenseren blev gået som sit partis spydspids til EU-valget i 2014.