Røgdykkere i aktion i Lihme

Beboeren var ikke hjemme, da der udbrød brand i et hus i Lihme.

Man frygtede det værste, da der natten til tirsdag blev meldt om brand i et hus på Amtsvejen i Lihme.

Alarmen kom klokken 03.42, og i første omgang frygtede man, at beboeren var fanget i flammerne. Brandvæsnets røgdykkere undersøgte derfor huset - heldigvis uden at finde nogen. Senere på natten kom der så besked om, at husets beboer var i Viborg, oplyser lokalpolitiet i Skive.

Årsagen til branden er stadig ukendt.