Røverhistorier, fællesskab og kærlighed til både: Forening har 20 års jubilæum

To gange om ugen mødes 30 voksne mænd på havnen i Struer for at bore, pudse og save i gamle træbåde.

Ole Mejer hygger sig, mens han reparerer de gamle både.
Ole Mejer hygger sig, mens han reparerer de gamle både.
Foto: Jesper Hejlskov Thomsen, TV MIDTVEST

De kan slet ikke få nok, de 30 mænd, der to gange om ugen mødes på havnen i Struer.

De pudser, borer og saver i gamle træbåde sammen, og det har de gjort i 20 år.

Foreningen Nordvestjysk Fjordkultur har i år jubilæum. Sammen reparerer de gamle træbåde.

- Det er hyggeligt. Det er simpelthen bare hyggeligt, fortæller pensionisten 75-årige Ole Mejer fra Struer.

Sammen med fem andre mænd er han ved at sætte en træbåd fra 1952 i stand.

- Hvis du spørger om, hvornår den er færdig, så siger jeg, at det tager lang tid. Det skal helst tage meget lang tid, forklarer han og fortsætter:

- Vores koner siger også, at vi er til social genoptræning hernede. Men tror vi ikke på, siger han med et glimt i øjet, mens hans kammerat stemmer i.

- Det er du jo, siger han med et grin.

Vil holde gang i bådene

Det handler dog ikke kun om social genoptræning og drillerier. Bådene er også vigtige.

- Det primære er jo at holde liv i de gamle træbåde. Hvis vi ikke passede på dem, så var de her jo slet ikke mere. Så var de hugget op stort set alle sammen, siger foreningens stifter Ole Olsen.

Han er stolt af, at foreningen nu kan holde 20 års jubilæum.

- Her kommer alle slags mennesker. Vi har lige fra direktører til lastbilchauffører, og vi har mange skolelærere. Det eneste vi mangler er egentligt en præst og en skorstensfejer, men de kommer nok også på et tidspunkt, forklarer han.

Mændene mødes frem til maj. Derefter skole bådene i vandet.

2:11