Røver med drenget stemme slog til i Silkeborg

Politiet offentliggør overvågningsbilleder fra kiosk-røveri.

Overvågning, Kig Ind Kiosken 2
Foto: Overvågningsfoto

Kig Ind Kiosken på Nylandsvej i Silkeborg blev onsdag aften udsat for et røveri.

Lokalpolitiet i Silkeborg oplyser, at en ung mand kom ind i kiosken klokken 19.42 og truede den unge kvindelige ekspedient, der var alene i butikken, til at udlevere et mindre kontantbeløb.

Røveren holdt den ene hånd i lommen som for at antyde, at han var bevæbnet, og sagde til ekspedienten: Giv mig alle pengene, giv mig alle sedlerne.

Han fik udleveret pengene i en sort pose og forsvandt fra butikken i ukendt retning.

Den unge mand var 18-20 år og beskrives som dansk af udseende, almindelig af bygning, lys i huden og med en drenget stemme.

Han havde en sort læderjakke på og inden under den bar han en sort hættetrøje. Hætten var speciel på den måde, at den var udstyret en sølvfarvet lynlås. Han havde også sorte busker og grå sneakers med hvid sål på.

Oplysninger om røveriet kan gives til politiet på telefon 114.

 

 
 
Foto: Overvågningsfoto