Roehøsten er for de få
Lige nu står roehøsten for døren. Men det kommer de færreste til at bemærke. Der er nemlig så få foderroer tilbage på de danske marker, at det kun udgør 5000 hektar.
Antallet af foderroer falder og falder. Fra 1992 og frem til 2012 er hektarer med foderroer faldet fra 81.000 til 5.000. Og det er der en god forklaring på.
- Der er rigtig mange håndterings- og opbevaringsmæssige udfordringer ved at have roer, forklarer Planteavlskonsulent ved LMO, Ib Møller.
Landmændene har i stor stil skiftet roerne ud med majs. Men majsene er heller ikke helt uden problemer. I det midtjyske driller den tidlige nattefrost i høstperioden. Derfor er roerne en god helgardering.
- Roer er jo stabile både udbyttemæssigt og indholdsmæssigt. Vi ved lige nøjagtigt, hvad vi avler. Stabilt højt udbytte. Og indholdet varierer ikke, om vi har haft en våd eller tør sommer, fortæller landmand Lars Kristensen fra Frederiks.
Flere roer i jorden
Selvom roerne kan være drilske, når de er kommet af jorden, tæller det op, at der igen er kommet tilskud til roeavlere. Derfor kan Lars Kristensen sagtens forestille sig, at roerne i fremtiden vil udgøre en endnu større del af foderet til køerne.
- Vi kunne måske godt gå op til 20 eller 25 procent. Køer kan ikke leve kun af roer, så vi kan ikke udelukkende basere vores foder på roer, men det er rigtig godt fodermiddel, og køerne er jo helt vilde med dem, siger Lars Kristensen.
I dag udgør roerne 10-15 procent af høsten på gården.
