Rødvinstørst endte med indbrud

For en mand fra Bjerringbro blev tørsten i nat lidt for stor. Han endte nemlig med at stjæle en flaske rødvin fra en vinforretning i Bjerringbro.

Politibil.jpg

Man kan tilsyneladende blive så tørstig, at indbrud er den eneste løsning. Det beviste en 53-årig mand natten mellem tirsdag og onsdag.

Klokken lidt over et fik politiet nemlig en anmeldelse om, at en mand havde smadret en rude i vinforretningen Skjold Burne i Bjerringbro. Her havde han snuppet en flaske rødvin.

Da patruljen ankom til stedet havde manden trukket proppen, og var i gang med at nyde de dyre dråber. Patruljen anholdte manden, og kørte ham til forsorgshjemmet Vibohøj i Viborg.