Rock i Ringkøbing undgår konkurs

Også fremover vil musikglade vestjyder kunne nyde godt af festivalen Rock i Ringkøbing. Festivalen har ellers været faretruende tæt på at gå konkurs.

4400 gæster besøgte i 2018 Rock i Ringkøbing-festivalen. Foto: Tommy Kofoed / Ritzau Scanpix

Rock i Ringkøbing har gennem den seneste tid kæmpede med det yderste af neglene for at undgå en konkurs. Nu ser det ud til, at festivalen, som sidste år havde navne som Scarlet Pleasure, Thomas Helmig og Dizzy Mizz Lizzy på programmet, vender tilbage.

Vi er yderst taknemmelige over, at det er lykkedes.

Jens Hebroe, Arrangør

Det skriver Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

- Der er lykkedes os at få en aftale med alle vores kreditorer. Det er vi selvfølgelig super glade for, fortæller arrangør Jens Hebroe.

2018 blev ikke et godt år for Rock i Ringkøbing festivalen. Omkring 4400 billetter lykkedes det arrangørene at få solgt. Det var et markant fald i forhold til året forinden, hvor 5500 festivalsgæster havde meldt deres ankomst til den vestjyske festival.

Læs også Usikker fremtid for Rock i Ringkøbing: - Vi skal gentænke konceptet

Det betød, at Rock i Ringkøbing gik en usikker fremtid i møde, lød meldingen fra arrangørerne. Dengang fortalte arrangør Jens Hebroe til TV MIDTVEST:

- Vi skal gentænke det her koncept. Skal vi have så meget musik? Skal vi starte tidligere? Alt er i spil. Vi håber på, at vi kommer igen i 2019.Vi har et godt brand. Det er kommunens største festival. Det handler bare om at få løst den gordiske knude om, hvordan vi laver den bedste festival.

Rock i Ringkøbing forsøgte i 2018 også på at ramme de unge med en teltscene. Der spillede kunstnere som Kidd, ItaloBrothers og Skinz.

Om festivalen vender tilbage i 2019, er dog stadig uvist.

Vi er kommet bagud i forhold til forberedelserne, så vi kan først sige, om det genopstår i år i løbet af de næste 14 dage, fortæller Jens Hebroe.

Er det her ikke bare at give kunstig åndedræt til festivalen?

- Jo, det kan man sige, men det er blevet utrolig dyrt at booke de store musikalske navne. Jeg sagde allerede sidste år, at vi havde brug for at gentænke konceptet, så fremover er vi nødt til at sætte tæring efter næring, hvis det skal løbe rundt, fortæller Jens Hebroe.