Robotter i marken

Phd-studerende fra hele Europa forsker i disse dage i landbrugsteknologi i Herning.

Selvkørende traktorer på markerne. Det lyder som dårlig science fiction, men ikke desto mindre kan det snart blive til virkelighed i landbruget.

- Det at køre ude på marken er ensidigt gentagende arbejde, det kan vi hjælpe landmanden af med, og så kan han bruge sin tid på at kigge ud på sine afgrøder i stedet for, siger Ole Green, Forskningsleder ved Institut for ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet.

Han og 16 phd-studerende fra Europa er i disse dage samlet på Agroskolen i Hammerum for at forske i landbrugsteknologi. Og det er spændende sager, de beskæftiger sig med.

Kortest vej rundt på marken

For eksempel en maskine, der skal sidde på traktoren og i filme det, traktoren kører henover, så der kun sprøjtes på ukrudtet. Og et varmefølsomt kamera, der skal opdage dyr der gemmer sig i marken, og et ruteoptimeringsprogram, der skal udregne den korteste vej rundt på marken. Sidstnævnte kommer formentlig på markedet i løbet af et år eller to.

I morgen skal de studerende fremlægge deres arbejde på en konference for 40-50 forskere fra Europa.

Se den førerløse traktor:

00:15 Luk video