Robotfirma får et ekstra skub

Et eliteprogram sat i søen af Region Midtjylland skal hjælpe etablerede virksomheder til at vokse sig endnu større.

Robotten her får et ekstra skub til at blive en success.
Robotten her får et ekstra skub til at blive en success.
Foto: Lone Bergholdt Hald, TV MIDTVEST

Det går egentlig strygende på robot-virksomheden Conpleks i Struer. Men netop derfor har den også brug for hjælp.

Den er en af 58 danske virksomheder, som er med i et særligt eliteprogram, der skal få hjulene til at rulle endnu hurtigere og skabe flere arbejdspladser:

Ballbot er seneste påhit i robotfirmaet Conpleks. Den kan samle golfbolde op.

Conpleks startede for syv år siden og er i dag oppe på 12 medarbejdere.

- Vi er egentlig i rigtig god gænge, men vi vil gerne videre, siger Tom Simonsen, der er direktør i Conpleks.

Derfor er virksomheden nu blevet del af et eliteprogram for mindre virksomheder med et ekstraordinært potentiale for vækst:

- Målet lige nu er at være dobbelt så store i 2020. Dobbelt så meget salg og dobbelt så mange medarbejdere, siger Tom Simonsen.

Scale-Up hedder programmet, der er sat i gang af de danske regioner. Her får virksomhederne et intensivt træningsforløb, så de hurtigere kan udvikle deres forretning:

- Vi er rigtig gode til at skabe iværksættere i Danmark, og det lige at få dem et skridt op sådan, at de kan etablere arbejdspladser til mange af vores borgere i regionen, det er rigtig vigtigt, siger Næstformanden Region Midtjylland, Anders Kühnau.

Conpleks har allerede fået succes med en robot, der kan kridte fodboldbaner. Men får nu konsulenthjælp og rådgivning til at komme videre med andre typer robotter.

Støtteprogrammet kører frem til 2019 og målet er at skabe 1200 nye job i Danmark.

2:00