Kaospiloten og eventyreren Robert Senftleben cyklede i 2009 til Indien.
I dag kører han stadig på den samme cykel, der nu har rundet de 40.000 kilometer, og han er netop kommet hjem fra en ny cykeltur til Albanien.
Kaospiloten og eventyreren Robert Senftleben cyklede i 2009 til Indien.
I dag kører han stadig på den samme cykel, der nu har rundet de 40.000 kilometer, og han er netop kommet hjem fra en ny cykeltur til Albanien.
Gennem årene på sine mange cykeleventyr har Robert haft mange spændende oplevelser. Men den vildeste af dem alle, har nu fået afgørende betydning for hans og hans danske families liv.
Under sin rejse til Indien i 2009 stoppede Robert i den Syriske landsby, El Mahudum, cirka 30 kilometer uden for storbyen Aleppo. Uden for byen blev han mødt af to unge mænd på en motorcykel, som inviterede ham med hjem til familien, der ejede en tankstation.
- Jeg ankom en sen eftermiddag, og blev inviteret med hjem til dem. Og der blev jeg simpelthen tilbudt mad, og the, og snak og hygge og lære hinanden og kende og prøve at forstå hinanden, fortæller Robert.
I landsbyen ville skæbnen, at han mødte den 81-årige Ali Dawish, som talte flydende dansk. Det betød, at Robert i netop denne by kunne kommunikere med de lokale syrere, der ikke kunne engelsk. 81-årige Ali Dawish havde været i landbrugspraktik i Danmark som ung. Derfor kunne Robert spørge, men også fortælle landbyboerne meget mere om sig selv og Danmark, og han endte med at blive i El Mahudum et par dage.
Så Robert, "den cyklende ambassadør for Danmark", efterlod altså et billede af det land, han kom fra.
- Den sidste dag besøgte jeg en skole, og jeg var der nogle timer. Så spiste vi lidt mad, og de to, der havde fanget mig på motorcyklen, kørte mig lidt ud af landsbyen igen, og så gav vi et kram og tog et billede. Og så var det det.
Seks år senere var Syrien i krig. En krig, der også satte sine spor i Danmark.
I Thisted blev der oprettet en teltlejr, hvor Robert fik arbejde i 2015, efter at han var kommet hjem til sin mors hus på Mors. Han havde i nogen tid arbejdet i Syriens naboland, Jordan.
Men efter et års tid skete der noget uventet: Da to unge syrere var ankommet til lejren.
- Da jeg kommer ud og hilser på de to, er det ligesom om den ene, da vi får øjenkontakt, bliver totalt rystet. Han begynder at gnide sig selv i øjnene og holde sig selv i håret. Det ser ud som om, han lige er stået op eller et eller andet. Jeg kan godt mærke, at der er et eller andet her, som vil være interessant at snakke med ham om, men jeg har ikke tid, så jeg daffer simpelthen af lynhurtigt, efter at jeg har fået introduceret mig selv og budt dem velkommen, fortæller Robert Senftleben.
Et par dage senere var Robert på arbejde i Thisted som ”streetwalker”. Han skulle holde øje med, at alt forløb fredeligt med de mange asylansøgere i nattelivet. På værtshuset ”Børsen” mødte han igen de to unge syrere, som han bød velkommen i teltlejren, og han satte sig ved deres bord.
- Dels for at sludre med dem og høre hvad de var for nogen. Og jeg var også lidt nysgerrig efter, hvad der fik den ene af de her drenge til at trippe sådan ud.
Og knapt havde Robert sat sig, før den unge mand spurgte ham:
"Did you cycle to India?"
- Og så siger jeg:
" Yes i did."
"Did you cycle through Syria?"
" Yes i did."
"Do you have any photos or videos from your journey?"
Det havde Robert. Og fra sin telefon viste han den unge mand sine billeder fra syrien. Pludselig dukker der et billede frem af den unge mands bror.
Den unge mand springer op af begejstring og råber op på arabisk. Det helt usandsynlige er sket: Han har mødt den mand, der besøgte deres landsby, og som sammen med den gamle dansktalende mand fra landsbyen, plantede en drøm hos ham.
- Robert sagde, at han var fra Danmark, og da han rejse fra landsbyen, havde jeg i mit hoved, at jeg ville besøge det land, han kom fra. Måske ikke nu, men som turist, når jeg engang blev voksen. Det har været min drøm siden, siger den unge Saleh Alhamdo.
Siden Robert besøgte Saleh's landsby i Syrien var der blevet krig, og Saleh flygtede altså til Danmark, selv om hans søskende i dag bor i Tyskland og Sverige.
Nu er han blevet en del af Robert familie. Han har blandt andet holdt jul sammen med dem.
- Vi gjorde ham egentlig bare til et familiemedlem. Så simpelt er det. Det er klart, at man elsker sin egen søster på en anden måde end en dreng, man i virkeligheden ikke kender særlig godt. Men det er noget, man kan indstille sig på, mener Robert Senftleben og fortsætter.
- Jeg tror i virkeligheden, at han føler min kærlighed lige så meget, som min søster gør. Og det er det, det drejer sig om i sidste ende: At man ved, man har nogen og at man får støtte om nogle ting. Og det koster ikke en skid, siger han. Efter teltlejren er blevet lukket er Robert flyttet til Århus.
Saleh Alhamdo arbejder i dag hos et dækfirma i Aalborg. Et arbejde, Robert har skaffet ham hos hans mors forlovede. Og Saleh er nu blevet lovet, at han kan fortsætte der, lige så længe han selv vil.
- Jeg forlod min familie, og havde ikke noget i Danmark. Men da jeg mødte Robert igen og genkendte ham, følte jeg, at jeg havde fået min familie tilbage, siger Salah Alhamdo.
Saleh har netop fået dansk pas, og har derfor fået mulighed for at besøge sin egen familie rundt omkring. Hans søskende bor i dag i Tyskland og Sverige. Hans forældre sidder i en flygtningelejr i Tyrkiet.
Saleh's landsby i Syrien, El Mahudum samt familiens tankstation er i dag udbombet og forladt, og befinder sig i ingenmandsland, mellem de kæmpende fronter.
Se hele fortællingen om de to her.