Robbie Williams i Boxen

Superstjernen giver koncert i Herning - samme dag som det internationale grand prix i København

181113_1Robbie_Williams.jpg

Den engelske verdensstjerne Robbie Williams giver koncert i Jyske Bank Boxen i Herning til næste år.

Det tidligere Take That-medlem spiller i Boxen den 10. maj - og det er ikke en hvilken som helst dato. Det er også dagen for det internationale melodi grand prix - et arrangement som Herning havde lagt billet ind på, men som Danmarks Radio til sidst valgte at placere i København.

Direktør i MCH, Georg Sørensen, understreger over for tvmidtvest.dk, at det alene er Robbie Williams, der har valgt datoen.

- Men det var i hvert fald en dag, hvor vi havde plads i kalenderen. Vi er glade og stolte over, at Robbie Williams har valgt os. Han er et verdensnavn, siger Georg Sørensen.

Billet-salget til den nye Williams-turne begynder den 6. december.

Koncerten vil ifølge arrangøren Live-Nationen være koncentreret om William´s nye album "Swings Both Ways", hvor Williams - som titlen siger - prøver kræfter med swing-genren, ligesom han i øvrigt også gjorde på "Swing when you´re Winning".

Eksternt link - se listen over hele Robbie Williams tour til næste år