Risiko for kraftig regn i aften og nat

DMI har udsendt varsel om kraftig regn flere steder i landsdelen.

Flere steder i landsdelen er der risiko for kraftig regn i aften og natten til onsdag.

I følge DMI gælder det Lemvig, Struer, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Herning og Ikast-Brande, hvor der stedvis kan falde mellem 25-35 mm.

Den kraftige regn ventes at falde mellem tirsdag klokken 17 frem til 02 natten til onsdag.

Den kraftige regn vil medføre fare for oversvømmelse af lavtliggende områder. Kældre vil også være i risiko for at blive oversvømmet, ligesom bilister skal være opmærksom på risiko for akvaplaning på vejene og i viadukter. Desuden vil bilister opleve nedsat sigtbarhed.

Regnen begynder fra sydvest og kan indeholde torden. Temperaturer mellem 17 og 21 grader og vinden tiltager og bliver jævn til frisk omkring sydøst, ved kysterne stedvis op til hård vind.

Se kort over, hvor DMI regner med regnen rammer på Varsler: DMI