Risikerer transformerstation i baghaven

Energinet.dk planlægger at bygge en transformerstation tæt på Lomborg. Men de lokale frygter for generne og vil have planerne ændret.

transformer.jpg

Udsigt til store gener fra en planlagt transformerstation og medfølgende strømkabler lidt uden for Lomborg har sat sindene i kog i lokalområdet.

Hvis planerne går igennem, vil der bliver trukket strømkabler imellem transformatorstationen og en kommende havvindmøllepark ud for vestkysten. Som der ser ud nu, skal kablerne føres igennem privatejet landbrugsjord. 

- Det er vores kommune, og det er vores borgere, der skal have generne af det, og derfor forventer vi, at man vil tage alle de hensyn, man overhovedet kan, siger Jørgen Nørby, der er formand for Teknik- og Miljøudvalget i Lemvig Kommune.

Stadig håb for ny løsning

Lemvigegnens Landboforening hjælper de lokale landmænd med at gøre indsigelser over for placeringen af transformatoren og kablerne, der lige nu er i høring frem til d. 17. februar.

Ifølge energinet.dk vil alternative placeringsmuligheder blive overvejet, inden beslutningen bliver truffet.

Her kan du møde et par, der har udsigt til at få trukket strømkabler igennem deres jord:

1:58
En kæmpe transformerstation er efter alt at dømme på vej til Lomborg ved Lemvig. Nu frygter borgerne støjgener og strålingsfare - og både politikere og den lokale landboforening bakker op om at få ændret planerne.