Ringvej spærret efter ulykke

Ung mand kvæstet efter sammenstød mellem to personbiler på ringvejen i Viborg.

Falck_14.jpg

Søndre Ringvej i Viborg var mandag eftermiddag spærret i over en time efter et sammenstød mellem to personbiler.

Ulykken skete ved afkørslen til Indre Ringvej, da en ung mand, der kørte mod syd, af ukendte årsager kom over i den modsatte kørebane. Her stødte han ind i en modkørende bil, der blev kørt af en 59-årig mand fra Århus.

Den unge mand blev alvorligt kvæstet ved sammenstødet og indlagt med flere brud, blandt andet på lårbenet. Men han er uden for livsfare, oplyser politiet. Den 59-årige slap uden alvorlige kvæstelser.