Ringkøbing-Skjern skal spare en halv milliard

Der er udsigt til store besparelser i Ringkøbing-Skjern Kommune de kommende år. Årsagen er et faldende befolkningstal.

Et politisk flertal har godkendt budgettet for 2014 i Ringkøbing-Skjern Kommune. Når kalenderen siger 2015 til 2018, så bliver den økonomiske skrue for alvor strammet.

I de år skal der samlet set sparres en halv milliard kroner.

- Vi kommer ikke uden om, at vi skal se på, hvordan vores struktur skal se ud i fremtiden. Det vil sige antallet af daginstitutioner, skoler, plejehjem og så videre. Det må vi se fordomsfrit på, og det kommer vi også til at gøre, siger viceborgmesteren i Ringkøbing-Skjern Kommune, Esben Lunde Larsen (V).

Fraflytning presser

Årsagen er, at kommunen oplever en stor fraflytning. Hvert år bliver der således 250 færre borgere i Ringkøbing-Skjern.

Politikkerne lægger nu op til, at borgere og medarbejdere kan komme med forslag til besparelserne.

Hør borgmester Iver Enevoldsen fortælle om de kommende besparelser her:

03:17 Luk video