Ringkøbing mister talent

Ringkøbing Håndbolds store målskytte skifter til Silkeborg Voel.

Brogaard.jpg

Ringkøbing Håndboldbold mister en af deres store profiler, Amanda Brogaard.

Den 21-årige bagspiller, der har været i klubben de seneste to sæsoner, skal fra sommer optræde i Silkeborg-Voels KFUM's grønne trøjer.

Amanda Brogaard har været en af Ringkøbing Håndbolds store mål-leverandører. Derfor er det også et stort tab for klubben.

- Det er altid træls at miste en spiller, som har fået det til at fungere rigtig godt hos os. Hun er jo gået fra at være en 1. divisionsspiller til at være en profil i ligaen. Men det er vores lod engang i mellem. Vi ligger som en udviklingsklub, så et eller andet sted er vi jo også stolt over at kunne sende en dygtig spiller videre, siger træner Allan Heine til TV MIDTVEST.

Hvem skal erstatte hendes plads?- Vi skal have fundet en erstatning for Amanda. Allerede nu er vi i dialog med nogle yderst spændende profiler, men mere vil jeg ikke komme ind på, siger Allan Heine.

Udover Brogaard, forlader højrefløj Johanne K. Andersen også Ringkøbing til sommer