Ringkøbing Landbobank sætter rekord

Banken har aldrig oplevet så stor en stigning i indlånet, siger meddirektør i Ringkjøbing Landbobank John Fisker.

Pengeinstituttets indlån er steget med 11 procent - eller 750 millioner alene i år, viser halvårsregnskabet, der blev offentliggjort tidligere på dagen.

Folk søger i tryg havn

Bankdirektør Bent Naur forklarer til Dagbladet Ringkøbing Skjern, at det dels skyldes, at folk sparer op, og dels skyldes det stigende indlån den megen uro, der hersker på finansmarkedet. Det får kunderne til at søge til Ringkøbings 125 år gamle bank.

 - Ringkjøbing Landbobank er en tryg havn at placere sine penge i, siger direktøren og tilføjer, at indlånsstigningen på 11 procent udelukkende kommer fra nye kunder, siger Bent Naur.