Rikke Skov kan gøre comeback

Rikke Skov kan gøre comeback

Rikke Skov er tilbage i Viborg HK's trup efter en korsbåndsskade, når holdet onsdag aften møder SK Aarhus på udebane.

Viborg HK-profilen Rikke Skov har ventet otte måneder på at få comeback på håndboldbanen. Men når holdet onsdag aften møder SK Aarhus på udebane, kan det meget vel ske. Hun er tilbage på holdkortet og glæder sig til at komme i gang igen.

- Jeg glæder mig helt vildt til at komme tilbage og hjælpe de andre. Det er også ved at være på tide. Jeg er helt klar til kamp igen, siger Rikke Skov til tvmidtvest.dk.

Den tidligere landsholdsspiller rev korsbåndet over i pokalfinalen mod FC Midtjylland sidste år i december og har lige siden kæmpet for at komme tilbage.

Fedt at få hende tilbage

Rikke Skov starter højest sandsynligt ikke inde, men hun kan blive skiftet ind og få comeback i løbet af kampen. Viborg HK's træner glæder sig til at få hende tilbage i truppen.

- Det bliver super fedt at få hende tilbage. Hun har kæmpet i otte måneder for at komme tilbage. Nu har hun klaret alle tests og klar igen. Hun er en god pige, som har vilje og vindermentalitet, og hun er lige så vigtig som alle de andre spillere, siger Christian Dalmose, Viborg HK's træner.