Rigsarkivet slår til mod kongekroner

I 101 år har det været forbudt med kongekroner på kroer, der tidligere var kongeligt priviligerede. De tilbageværende skal væk nu, ellers vanker der retssager.

KGLprivKro_0.jpg

Pårup Kro mellem Silkeborg og Ikast har siden 1544 haft en krone over døren.Men nu ryger den royale glans.De kongeligt privilegerede kroer må ikke længere smykke sig med kronen.

Det er Rigsarkivet i København, der sørger for at virksomheder ikke misbruger det danske rigsvåben og dermed også kongekronen.

Men det er faktisk ikke nyt, at kroerne ikke må bruge det royale symbol. Sådan har det været siden maj 1912, hvor beværtningsloven blev lavet om, og de kongelige privilegier forsvandt.

På Pårup kro har de allerede fjernet kongekronen fra hjemmesiden, men skiltet over døren bliver siddende efter 469 år, selv om det kan ende med en retssag.

 

2:37
De kongeligt privilegerede kroer skal fjerne de kroner, der har prydet facaderne i flere hundrede år, ellers bliver de anmeldt til politiet.