Rift om pladserne på VIA Holstebro

I år er stort set alle uddannelser på VIA University College Holstebro fyldt op.

30072013_studerende_holstebro_0.jpg

Tirsdag fik 495 personer besked om, at de var blevet optaget på en af VIA's uddannelser i Holstbro. 1.593 havde søgt en studieplads på campus, hvilket er 48 procent flere end sidste år. Det betyder at alle uddannelserne i Holstebro er fyldt op på nær bygningskonstruktøruddannelsen.

Rektor fra VIA Unerversity College Harald Mikkelsen glæder sig over, at flere unge er interesserede i at tage en videregående uddannelse.

- Vi ved jo, at det er viden og dermed et højt uddannelsesniveau, Danmark skal konkurrere på og udvikle sig på baggrund af i fremtiden, siger han i en pressemeddelelse.

Ledige studiepladser i Midt- og Vestjylland

De mange ansøgere som fik afslag, kan godt nå at få plads på en uddannelse i Midt- og Vestjylland. Der er ledige studiepladser i Viborg på den nye uddannelse til administrationsbachelor, på læreseminarierne i Skive og Nørre Nissum og på Erhvervsakademi Midtvest og AU Herning er der også stadig mulighed for at få en studieplads.

Eksternt link: Samlet liste over ledige uddannelser.