Ridepige fik gylden velkomst

Den 13-årige rytter Sofia Valentina fra Kjellerup er nykåret europamester i dressur i Frankrig. I dag blev hun budt velkommen hjem.

emvindr.jpg

Der var balloner, rød løber og masser af venner.  Den 13-årige rytter Sofia Valentina fra Kjellerup vendte i dag hjem til en velkomst, der er en europamester værdig.

Og det er netop hvad den 13-årige rytter er. Sammen med hesten Santa slog hun overbevisende de 18 deltagere, der havde nået finalen ved EM i dressur for 12 til 14-årige i Frankrig.

- Det er ikke helt helt gået op for mig endnu. Lidt, men ikke helt, siger Sofia Valentina.

I mange år har 13-årige Sofia Valentina været springrytter, men for lidt over et år siden begyndte hun med dressur.

- Det er stort. Der er en stor fremtid i hende, siger Irini Veiler, der er formand i Kjellerup og Omegns Rideklub. 

Det er første gang Danmark er repræsenteret ved EM i den aldersgruppe.

Se her er indslag fra Sofias hjemkomst til Kjellerup, hvor hun fik en surprise-velkomst:

1:52
I dag holdt venner og veninder surprise-fest for en 13-årig pige, der vandt EM-guld i dressur i weekenden.