Rev gitter væk med bil

Tyve brød natten til tirsdag ind i Matas i Aalestrup, efter de havde trukket gitteret for døren væk med en bil.

Politibil_type1.jpg

Klokken 02.25 gik alarmen hos Matas på Vestergade 7 i Aalestrup. Tyve havde brugt deres bil til at rykke gitteret fra butikkens dør og brød derefter ind og stjal diverse kosmetikvarer - blandt andet en del herre- og dameparfume.Tyvene blev set køre væk fra stedet i en sølvgrå Volvo med registreringsnummer XY 46 646, men de plader tilhører en anden bil.Politiet hører gerne fra eventuelle vidner på telefon 114.