Rester af Fjordbank Mors til salg

Finansiel Stabilitet meddelte i dag, at resten af Fjordbank Mors er sat til salg

Fjordbank_Mors.jpg

Det er de resterende 75 procent af Fjordbank Mors, som ikke allerede er solgt, der nu bliver sendt i udbud. Det drejer sig om hovedsædet i Nykøbing med dertil hørende privatkundeafdeling og erhvervsafdeling. Samt filialen i Øster Jølby.

De første 25 procent af banken blev solgt til henholdsvis Sparekassen Kronjylland, Sparekassen Thy og Sparbank. Nu gælder det altså de resterende 75 procent, som Finansiel Stabilitet regner med at have afhændet inden udgangen af september.

Interesserede købere kan henvende sig direkte til Finansiel Stabilitet.