René Gade stopper i Folketinget

Alternativets fredsordfører René Gade genopstiller ikke til næste folketingsvalg.

Det bliver en kort politisk karriere i denne omgang for Alternativets folketingsmedlem René Gade, der kommer fra Silkeborg.

Tirsdag morgen meddeler ham, at han ikke genopstiller til næste folketingsvalg. Det skriver han på Facebook.

- Jeg skal iltes efter for ikke at blive suget ind i Christiansborgs usunde politiske kultur. Derfor genopstiller jeg ikke til næste folketingsvalg, skriver han.

- Da jeg insisterer på ikke at blive suget ind i politiks fordummende centrifuge af spin og faktaforvrængning, siger jeg stop i god tid, så jeg kan beholde politikerglæden og en positiv mediekritik til fremtiden. Ved at give mig selv en personlig ’mindst holdbar til’ i politik-dato, er jeg sikker på, at jeg ikke falder ind i de dårlige strukturer, jeg er blevet valgt ind for at lave om på og belyse.

Han udelukker dog ikke helt et comeback som folketingspolitiker.

- Jeg kan bestemt ikke love, at jeg aldrig vil stille op til et folketingsvalg igen, men jeg kan med hundrede procents sikkerhed love, at det i så fald vil blive for Alternativet, skriver Gade.

Ved folketingsvalget i 2015 fik Alternativet et rigtig godt valg og ni mandater. Kort tid før valget blev René Gade spidskandidat for partiet i den vestjyske storkreds og blev valgt ind med 1112 personlige stemmer.

René Gade er blandt andet Alternativets freds- og forsvarsordfører.

 

27:56

En række af landsdelens kendte folkevalgte har takket ja til at lade de midt- og vestjyske tv-seere få et kig ind i deres politiske liv. Gæst i studiet hos Klaus Knudsen Pedersen er denne gang: René Gade

Luk video