Rekrut ”Ringkøbing” vil være landets bedste værnepligtige

Værnepligtige fra seks regimenter har i to dage kæmpet for at finde ud af, hvem der er landets bedste.

Rekrut ”Ringkøbing” fra gruppe 2 fra Jyske Dragon Regiment, vil være en af landets bedste værnepligtige.
Rekrut ”Ringkøbing” fra gruppe 2 fra Jyske Dragon Regiment, vil være en af landets bedste værnepligtige.
Foto: Jørgen Ahler, TV MIDTVEST

Rekrutterne fra gruppe 2 fra Jyske Dragon Regiment er vant til at bruge våben. Men det de lige nu sigter efter, er at blive de bedste til deres fag – de vil være landets bedste værnepligtige.

- Vi har helt klart set et meget højt niveau de sidste par dage, og de gør det virkelig godt derude, siger Julie Nissen, Projektofficer, Jyske Dragonregiment, Holstebro.

For hæren handler konkurrencen også om at spotte fremtidens soldater. 

Om to uger er værnepligten forbi. Indtil da kræver det grundigt samarbejde at blive landets bedste rekrutter.
Om to uger er værnepligten forbi. Indtil da kræver det grundigt samarbejde at blive landets bedste rekrutter.
Foto: Jørgen Ahler, TV MIDTVEST

- De har fået lov til at udvælge de ti bedste værnepligtige for hver deres enhed, og så er det så dem, de har sendt med videre her til konkurrencen. Så der er da noget i det, i forhold til om det er dem, man skal vælge som fremtidige soldater, siger Julie Nissen, Projektofficer, Jyske Dragonregiment, Holstebro.

Rekrut ”Ringkøbing” vil være den bedste. Om to uger er hans værnepligt forbi i Holstebro, men han har netop søgt ind som konstabelelev.

- Jeg er ikke færdig med soldaterlivet endnu. Der skal gerne ske lidt mere herinde, siger ”Ringkøbing", Værnepligtig, Jyske Dragonregiment, Holstebro.

Rekrutterne er udvalgt som de bedste fra deres kompagnier - ved dagens træning skal de som gruppe gennem 11 øvelser. 

Julie Nissen, Projektofficer, Jyske Dragonregiment, Holstebro siger, at niveauet hos rekrutterne er rigtig højt.
Julie Nissen, Projektofficer, Jyske Dragonregiment, Holstebro siger, at niveauet hos rekrutterne er rigtig højt.
Foto: Jørgen Ahler, TV MIDTVEST

- Det er fedt at få lov at prøve at konkurrere mod de andre regimenter. Nu har man jo hørt nogle forskellige rygter om, hvad de laver de forskellige steder over ved Livgarden og Skive – det er sjovt at prøve at få lov til at måle sig med dem, siger "Ringkøbing", Værnepligtig, Jyske Dragonregiment, Holstebro.

- Det er, indtil videre i hvert fald, den mest omfattende konkurrence, der har været, for danske værnepligtige, siger Julie Nissen, Projektofficer, Jyske Dragonregiment, Holstebro.

Den enedelige vinder af konkurrencen bliver kåret torsdag.

2:10