Rekreation til soldater

Overgangen fra krig til dagligdag i Danmark skal nu lettes for de danske soldater. KFUM's Soldatermission vil nu bygge et-værelses lejligheder til soldaterne.

Afghanistan soldater i bil.jpg

Depression, posttraumatisk stress og ensomhed er ikke et sjældent syn, når de danske soldater vender hjem fra krig. Overgangen fra krig til dagligdag kan være svær for soldaterne.

Men det vil organisationen KFUM's Soldatermission nu lave om på. De vil bygge et-værelses lejligheder, der skal placeres i Holstebro, Skive og andre byer, hvor kasernerne med hjemvendte soldater holder til, skriver Kristeligt Dagblad.

- Vores opgave bliver at være reserveforældre, som kan tage med til kommunen, sørge for at aftalen med psykologen bliver overholdt og være en generel støtte, siger Per Møller Henriksen, som er generalsekretær i KFUM's Soldatermission.

Boligerne skal hedde Soldaterrekreation. Boligerne skal suppleres med KFUM's Soldaterhjem der tilbyder hjælp i dagtimerne.

Værelserne bliver bygget, så de er handicapvenlige.