Rekordresultat i Sparekassen Vendsyssel

Med et overskud på 234 millioner kroner blev 2016 det bedste år for sparekassen nogensinde.

Administrerende direktør i Sparekassen Vendsyssel, Vagn Hansen.
Administrerende direktør i Sparekassen Vendsyssel, Vagn Hansen.

Flere landmænd er nu begyndt at tjene penge igen efter lang krise, og det giver også brede smil hos Sparekassen Vendsyssel. 

- Vi har tjent penge gnnem mange år, men har måtte nedskrive på grund af landbruget. Fra en meget katastrofal situation i landbruget, ser det lige pludselig ganske lyst ud, siger administrerende direktør i Sparekassen Vendsyssel, Vagn Hansen, til til TV Midtvest.

Udover at landbruget er på vej ud af den værste krise, har sparekassen også haft godt gang i forretningen med salg af deres egne værdipapirer, som har givet et resultat på 73 millioner kroner. 

I 2017 åbnede sparekassen tre nye afdelinger i vores del af landet, som de har købt af Den Jyske Sparekasse. Afdelingerne ligger i Vinderup, Skive og Lem. Sammen med købet af en afdeling i Aalborg har det givet 12.000 nye kunder.