Rekordmange nordmænd besøger vestkysten

Sidste år besøgte rekord-mange nordmænd landet . Og hvor København og Nordjylland hidtil har været de mest populære destinationer, så har nordmændene nu for alvor fået smag for Vestjylland - det mærker de blandt andet i Søndervig

Nordmændene strømmer til vestkysten som aldrig før. En af dem er Jan Andre Olsen. Det er blandt andet de mange ligheder med Norge, som har fået ham til at lokke familien med vestpå.

- Vi føler os hjemme, selvom vi er på ferie, siger Jan Andre Olsen.

Familien har tidligere været på ferie i Danmark, men det er første gang, de besøger Vestjylland.

- Det var min svigermor, som fik et tip på sit job om, at vi skulle kigge lidt på Vestjylland, og det gjorde vi så og fandt huset her, siger han.

Sidste år steg antallet af norske turister i Ringkøbing-Skjern kommune med 13 procent til 47.000 besøgende. Og hos Esmarch Feriehusudlejdning, der har 1300 huse i området, forsætter udviklingen i år.

- Vi kan helt klart mærke det i år. Vi har 2,5 gange så mange nordmænd, som vi plejer at have på samme tid, siger Thomas Sørensen, Salgsdirektør, Esmarch Feriehusudlejning, Sødnervig.

Tyskerne dominerer fortsat mest

Selvom tyskerne fortsat er den dominerende turistgruppe i området, så nyder især detailhandlen godt af nordmændene, der i gennemsnit bruger 1017 kroner i døgnet.

- De norske kunder køber faktisk cirka tre gange så meget som en tysk familie, siger Thomas Hansen, Indehaver og daglig leder, Meny i Søndervig.

Også i kystkommunerne Holstebro Lemvig og Thisted oplever de udviklinge, der har fået Thomas Sørensen til at tilpasse forretningen.

- Fra sæsonen 2016 der laver vi tre skiftedage, nemlig fredag, lørdag  og søndag - simpelthen fordi mange nordmænd gerne vil rejse enten fredag eller søndag, og det skal de selvfølgelig have lov til, siger Thomas Sørensen, Salgsdirektør, Esmarch Feriehusudlejning, Sødnervig.

Det glæder den norske familie i sommerhuset, for de er allerede nu sikre på, at de vil vende tilbage til vestkysten.Her kan du se aftenens indslag om de norske turister:

03:44 Luk video