Rekordmange flygtninge til landsdelen

Rekordmange flygtninge til landsdelen

1.888 nye flygtninge. Så mange skal de midt og vestjyske kommuner tage imod i løbet af 2015. Det er ny rekord

Regeringen og Kommunernes Landsforening har netop offentliggjort, hvor mange flygtninge kommunerne i Danmark hver især skal tage imod i 2015.

Det forventes, at Danmark i alt skal finde bolig til ca. 12.000 nye flygtninge i år, hvilket er tre gange så mange som normalt.

Det betyder, at også kommunerne her i landsdelen står overfor en stor udfordring.

Store kommuner som Holstebro, Viborg, Herning og Silkeborg kan se frem til hver at skulle tage imod mellem 170 og 270 nye flygtninge, mens mindre kommuner som Struer, Lemvig og Morsø hver skal huse mellem 60 og 70 nye flygtninge.

Hvor mange flygtninge skal din kommune tage imod i 2015? Få overblikket her:

Herning Kommune  -  196

Holstebro Kommune  -  171

Lemvig Kommune  -  70

Struer Kommune  -  61

Favrskov Kommune  -  162

Silkeborg Kommune  -  266

Ikast-Brande Kommune  -  89

Ringkøbing-Skjern Kommune  -  168

Skive Kommune  -  166

Viborg Kommune  -  232

Morsø Kommune  -  71

Thisted Kommune  -  128

Vesthimmerlands Kommune -  108