Regnfuld søndag går over i mandag med udsigt til byger

Heller ikke mandag kommer vi til at opleve sommervejr i det midt- og vestjyske.

Regnvejr paraply
Foto: Colourbox

Det har været en særdeles våd søndag i det midt- og vestjyske, og sådan fortsætter det søndag aften.

Regnvejret kan blive suppleret med tordenvejr flere steder i landsdelen, inden det, ifølge DMI, sidst på aftenen klarer lidt op fra nordvest.  

Temperaturen falder til mellem 12 og 15 grader, og vinden bliver svag til jævn, inden den i løbet af natten frisker op. 

Ifølge DMIs prognoser bliver der mulighed for at få et glimt af solen mandag, men heller ikke mere end det, for ellers vil mandag også stå på regnbyger. Temperaturen vil ligge mellem 14 og 18 grader, og vinden bliver hård til kraftig fra en vestlig retning.