Regionspolitikere står sammen

Regionspolitikere står sammen

Modstand fra staten får nu regionspolitikere til at stå sammen i kampen for et nyt sygehus i Vestjylland

Efter at regeringens ekspertudvalg har vendt tomlen ned til planen for et nyt sygehus for Vestjylland, står de regionspolitikerne tættere sammen, skriver Viborg Stifts Folkeblad.

Det er et enigt forretningsudvalg i Region Midtjylland, der anbefaler planen om et nyt hospitalsbyggeri i Gødstrup for den vestlige del af regionen som erstatning for de nuværende hospitaler i Herning og Holstebro.

Det gælder også Anne Marie Touborg fra SF, der i sommer stemte imod et sygehus i Gødstrup. Udover hende, er de nye tilhængere af et sygehus i Gødstrup venstrefolk, som i sommer undlod at stemme for Gødstrup fordi de foretrak Aulum.