Regionerne overholder budgetterne

De penge, der sidste år blev afsat til sundhedsvæsenet har vist sig at række, skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.

160211RegionMidtjylland.jpg

Selvom der ofte bliver skåret ned og sparet på flere områder i det danske sundhedsvæsen, har de fem danske regioner holdt sig inden for de økonomiske rammer. Forbruget lå 123 millioner kroner under de 104,7 millioner kroner, som regionernes samlede sundhedsbudget lå på.

- Vi er heldigvis blevet bedre og bedre til at styre økonomien, men vores økonomi er under pres, og vi har desværre været nødt til at gennemføre besparelser for at ramme skiven så præcist, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

Det økonomiske pres skyldes blandt andet større udgifter til praktiserende læger, og at befolkningen bliver ældre, tilføjer Bent Hansen.

I fremtiden vil sundhedsvæsenet fortsat opleve et stort pres. En fremskrivning, baseret på en model fra det den uafhængige institution DREAM, har vist, at sundhedsudgifterne i 2050 kan blive hele 40 procent højere end nu. En vækst, der blandt andet skyldes ekstra udgifter til flere behandlinger, ny teknologi og højere medicinregninger.