Regioner øger pres for at få læger til udkantsdanmark

Der er alt for få speciallæger i landets yderområder. Nu strammer Danske Regioner skruen for at få flere.

Regionerne strammer nu skruen for at få flere læger til mindre hospitaler uden for de større byer.

Mange mindre sygehuse i provinsen mangler speciallæger.
    

- Det har vist sig, at det loft, vi lavede, ikke havde nogen betydning, så nu laver vi det om. Vi har ikke været skarpe nok på, hvordan vi lavede ordningen, så den fik en reel effekt

Stephanie Lose,  Venstre, formand i Danske Regioner

Læs også Lægemangel: Sygeplejersker i Thisted kræver handling

Derfor strammer Danske Regioner nu skruen på de tre store universitetshospitaler i Aarhus, Odense og København for at forhindre, at de som hidtil bliver ved med at suge alle de nyuddannede læger til sig.

- Det har vist sig, at det loft, vi lavede, ikke havde nogen betydning, så nu laver vi det om. Vi har ikke været skarpe nok på, hvordan vi lavede ordningen, så den fik en reel effekt, siger formand i Danske Regioner Stephanie Lose.    

Allerede i december 2016 besluttede regionerne at fastfryse antallet af speciallæger på de store universitetshospitaler fra januar 2017 til januar 2019.
    
Men modellen har allerede nu vist sig ubrugelig. For de store sygehuse ansætter fortsat speciallæger, og de kunne sagtens have ansat mange flere - uanset aftalen dengang.

Strammer skruen med ny aftale

På Danske Regioners bestyrelsesmøde torsdag er det derfor besluttet at ændre modellen, så den bedre sikrer, at patienter også tilses og behandles af de rette speciallæger på hospitaler i blandt andet Esbjerg, Thisted og på Falster.
   

Læs også Lægemangel: De unge læger bliver i de store byer

- Bopælen skal ikke afgøre, hvor god hospitalsbehandlingen er. Alle borgere i landet skal have adgang til de nødvendige specialister på deres hospital. Derfor justerer vi nu et af de håndtag, vi har til rådighed, siger næstformanden i Danske Regioner, Stephanie Lose,
    
- Det har vist sig, at det loft, vi lavede, ikke havde nogen betydning, så nu laver vi det om. Vi har ikke været skarpe nok på, hvordan vi lavede ordningen, så den fik en reel effekt, siger formand i Danske Regioner Stephanie Lose.
    
Hun mener, at regionerne fortsat også med andre midler skal håndtere udfordringen med mangel på speciallæger på sygehusene længst fra de største byer.
    
- Ellers bliver det svært at levere den behandling, som patienterne også der med rette kan forvente, siger Lose.
    
Det nye bliver, at fastfrysningen af ansættelsen på de store universitetshospitaler nu skal beregnes ud fra, hvor mange speciallæger, der reelt er ansat per 1. januar 2018.
    
/ritzau/