Regionen taber kampen mod psykisk syges kriminalitet

De Danske Regioners plan, der skulle begrænse psykisk syges kriminalitet, har slået fejl, erkender Bent Hansen.

Psykiatriens politiske topchef, Bent Hansen erkender, at regionernes plan mod kriminalitet begået af psykisk syge borgere er slået fejl, skriver Politiken mandag.

Antallet af personer, der har en dom til psykiatrisk behandling, er gennem det seneste årti tredoblet til næsten 4.000 personer.

- Vi undervurderede problemets omfang. Derfor slog planen fejl, siger formand for Danske Regioner socialdemokraten Bent Hansen, til Politiken.