Region Midtjylland indrømmer fejl

Trods lægens anbefalinger måtte John Larsen kun to dage efter en stor rygoperation tage turen fra Frederikshavn Sygehus hjem til Løvel på forsædet af sin egen bil. Region Midtjylland nægtede at betale en ambulance - nu erkender regionen, at der er sket en fejl.

130409John.jpg

For 14 dage siden fik John Larsen en stor rygoperation på Frederikshavn Sygehus. Han har i dag stadig store smertet efter operationen, men det er ikke noget i forhold til den køretur han blev tvunget til to dage efter operationen.

- Den tur vil jeg godt have undværet. Hvis det skulle ske igen, ville jeg nægte at gå ud af sengen fra Sygehuset, forklarer John Larsen

Region Midtjylland ville nemlig ikke betale for en ambulance til at køre uden for regionen, selvom John Larsens læge anbefalede liggende transport.

- Jeg kan ikke forstå, at de ikke vil betale for transporten. Der må være en fejl et eller andet sted i systemet, siger John Larsen.

Det er Region Midtjyllands egne læger der sendte John Larsen uden for regionen til Ålborg, da han tidligere er opereret der. Herfra blev han så sendt til hospitalets afdeling i Frederikshavn. Alle forundersøgelser har Region Midtjylland dog betalt - selv om de også lå uden for regionsgrænsen - nemlig i Ålborg.

Se interview med Region Midtjyllands sundhedsdirektør, Leif Vestergaard Pedersen herunder:

[videonode #4144]