Regeringens plan om at droppe kystnære møller møder kritik

Det fremgår af et vækstudspil i 2025-planen, at regeringen vil sløjfe de kystnære møller. Det møder skarp kritik hos Socialdemokraterne og Radikale.

Havvindmøller

Det får alvorlige konsekvenser for tilliden mellem partierne, hvis ministeren dropper kystnære møller.

Både hos Socialdemokraterne og De Radikale vækker det fortørnelse, at energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) stadig taler om at droppe de kystnære havvindmøller, som selskaberne har sidste frist for at byde på i morgen, torsdag.

 Den radikale energiordfører, Andreas Steenberg, kalder det "stærkt provokerende", at Venstre har undladt at afsætte penge til de kystnære møller i den 2025-plan, som regeringen lagde frem tirsdag.

Møllerne er nemlig en del af energiforliget, pointerer han. Og et forlig er udtryk for, at alle partier har givet noget og fået noget. Derfor går det ikke, hvis et parti efterfølgende dropper de dele af et forlig, partiet ikke bryder sig så meget om.

Slet ikke på et tidspunkt, hvor der forestår store forhandlinger om Danmarks økonomi ti år frem i tiden, lyder det.

- Det har nogle alvorlige konsekvenser for tilliden mellem partierne, hvis man ikke kan stole på de aftaler, man laver med hinanden, siger Steenberg. 

Det fremgår af et vækstudspil i 2025-planen, at regeringen vil sløjfe de kystnære møller.

Deadline senest torsdag

De virksomheder, der er interesserede i at opføre de kystnære havvindmøller med en kapacitet på i alt 350 megawatt, skal komme med deres tilbud senest torsdag.

Men de mange millioner kroner, virksomhederne har brugt på at byde ind, kan vise sig at være spildt. For selv om regeringen endnu ikke har politisk flertal for at sløjfe havvindmøllerne, er det dog alligevel ambitionen, lyder det fra Lilleholt. 

0:29
Energi- og klimaministeren er klar til at droppe kystnære havvindmøller

 

Socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht, kalder situationen uholdbar.

- Det er helt og holdent regeringens ansvar, at det er kommet så vidt, at der ikke er an afklaring. Regeringen må melde ud, om den ønsker at have et energiforlig eller ej, siger Engelbrecht.

    

2:14
Der var skuffelse over regeringens udmelding i både Thyborøn og Hvide Sande, hvor man har satset på at få kystnære møller til området.