Regeringen vil sænke støtten til biogas

Biogas er for dyrt, mener regeringen.

Thomas Danielsen er formand for folketingets Energi-, forsynings- og klimaudvalg.
Thomas Danielsen er formand for folketingets Energi-, forsynings- og klimaudvalg.

Biogas er blevet populært her i landsdelen, hvor anlæggene popper op.

Gassen produceres blandt andet af organisk affald og gylle, og siden 2012 har staten støttet byggeri og drift af mange nye biogasanlæg, men nu viser en opgørelse fra Berlingske, at det er en dyr form for energi, hvis man sammenligner med andre vedvarende energiformer.

For bbiogasanlæggene står til at få lidt over en fjerdedel af støtten til grønne energiformer i 2021, der ligger på knap ni milliarder kroner. Samtidigt leverer biogasanlæggene kun cirka 10 procent af den bæredygtige energi i Danmark.

Til sammenligning får vindmølleprojekter 60 procent af støtten, men står samtidigt for 66 procent af den bæredygtige energi.

Støtte til forhandling

Men der er en ny energiaftale på vej, og nu lægger regeringen op til, at støtteordningen skal gøres mindre fordelagtig. Tilskuddet på samlet knap halvanden milliard er for højt, lyder det.

- De har haft virkeligt gode vilkår, hvilket var nødvendigt siden 2012. Det er ikke nødvendigt længere, og derfor tilpasser vi tilskuddet og kommer til at tildele det på en anden måde, end vi gør i dag, forklarer Thomas Danielsen, fra Venstre. Han er formand for folketingets Energi-, forsynings- og klimaudvalg.

Også de radikale mener, at der skal kigges nærmere på støtten.

- Der er ikke grund til at give så meget støtte fremover, fordi teknologien har udviklet sig. Det er simpelthen blevet billigere og så kan man også godt give noget mindre støtte, siger den radikale folketingspolitiker Andreas Steenberg.

Regeringen vil fremlægge deres forslag efter påske.

2:17
 
Der er i alt 175 biogasanlæg i Danmark.
Der er i alt 175 biogasanlæg i Danmark.
Foto: Energistyrelsen