Regeringen vil lempe skilteregler

Regeringen vil lempe skilteregler

Reglerne for, hvor virksomheder og turistattraktioner må sætte skilte op, er for stramme. Det mener Regeringen, der vil lempe dem

Det skal være lettere for turistattraktioner, som for eksempel Jysk Brandmuseum i Kjellerup, at gøre opmærksom på sig selv ved de store veje.

I dag må museet kun sætte et skilt op ved den nærmeste vej og for eksempel ikke på hovedvejen mellem Viborg og Silkeborg.

- Det er jo helt hen i vejret. Hvis vi måtte sætte et skilt op, kunne vi få mange flere kunder, og det vil også tilfredsstille turisterne her i byen, siger Ib Thomsen, der er formand for Jysk Brandmuseum.

Regler skal ses efter i sømmene

Nu vil Regeringen kigge de stramme regler efter i sømmene.

- Det er vigtigt, at vi sikrer nogle bedre erhvervsvilkår for de virksomheder og attraktioner, der ligger ude i vores landdistrikter. De er selvfølgelig afhængige af, at de må sætte skilte op, siger folketingsmedlem Thomas Danielsen fra Venstre.

Frygter en skilteskov

Danmarks Naturfredningsforening advarer dog mod at lempe loven og frygter, at det kan føre til en regulær "skilteskov" i landskabet.

- Der skal ikke være unødig skiltning, da det skæmmer landsskabet. Der er ikke nogen grund til at lempe reglerne, da de fungerer rigtig godt, som de er nu, siger biolog Therese Nissen fra Danmarks Naturfredningsforening.

Det er Thomas Danielsen fra Venstre dog ikke bekymret for:

- Her i Danmark har vi den strammeste skiltelov i hele Europa. Derfor tror vi godt, at man kan bløde op på nogle områder, uden at vi får en hel "skilteskov". Vi skal stadig have en forholdsvis stram skiltelovgivning, siger han.

00:50 Luk video