Kommune er utilfreds: Regeringen gør sprogundervisningen besværlig

Ringkøbing-Skjern Kommune har ændret reglerne for at få flere udlændinge til at gå til sprogundervisning. Regeringen vil have egenbetaling, og det skaber problemer.

- Vi har sat en halv million kroner af, fordi vi gerne vil booste det her, siger Kristian Andersen, formand, Beskæftigelsesudvalget, KD, Ringkøbing-Skjern Kommune.
- Vi har sat en halv million kroner af, fordi vi gerne vil booste det her, siger Kristian Andersen, formand, Beskæftigelsesudvalget, KD, Ringkøbing-Skjern Kommune.
Foto: Hans Trier Vittarp, TV MIDTVEST

Politikerne i Ringkøbing-Skjern Kommune har afsat ekstra penge til at forlænge den gratis kommunale sprogundervisning. Men folketinget har samtidig besluttet at pålægge alle kursister en brugerbetaling på 2000 kroner per modul for sprogundervisning. En rigtig dårlig beslutning, mener de vestpå.

- Vi har sat en halv million kroner af, fordi vi gerne vil booste det her og give borgere fra Østeuropa mulighed for at lære dansk. Så synes jeg, det er ærgerligt, at der skal komme et pålæg oppefra, siger Kristian Andersen, formand, Beskæftigelsesudvalget, KD, Ringkøbing-Skjern Kommune.

Også sprogskolen Lær Dansk i Skjern mener, det er et problem, at folketinget har lavet et gebyr for kursister, der gerne vil lære det danske sprog.

- Jeg synes, det er en lillesmule gak gak, at man spænder sådan nogle snubletråde ud, for det er jo klart, at det er en hindring for integrationen. Det er lidt sværere at finde 2000 kroner, når man lige er flyttet til landet og skal starte på sprogundervisning, for man skal jo også have sig etableret, siger Susanne Bregendal, afdelingsleder,  sprogskolen Lær Dansk i Skjern.

Kissmeyer: Reglerne kan ændres, hvis færre lærer dansk

Kristian Andersen og Lær Dansk’s påstand om, at egenbetalingen hæmmer integrationen, kender Venstres Carsten Kissmeyer ikke noget til. Men hvis det viser sig, at der er hold den påstand, vil han ikke afvise, at reglerne skal revurderes.

- Hvis det så viser sig, at det her gebyr betyder, at langt færre lærer dansk, så er jeg da villig til at se på, om der er noget, vi skal have ændret, siger han.

Kissmeyer, der er med i folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, synes, det er helt på sin plads, at et sprogkursus koster penge.

- Hvis du vil gå til alt muligt andet, for eksempel i en aftenskole, så koster det også penge. Så jeg synes egentlig det er rimeligt, at det også koster et beløb at gå til sprogundervisning, siger han og kommer med et løsningsforslag:

- Hvis en arbejdsgiver har et behov for ens medarbejdere lærer at tale dansk, så synes jeg også, han eller hun kan være med til at betale en del at det, det koster at gå til sprogundervisning, siger han.

Lokal sprogundervising virker bedre

Ringkøbing-Skjern Kommune begyndte at sende sprogundervisere ud til de mindre byer, fordi de oplevede, at folk dermed prioriterede at tage til danskundervisning.

- Så bevilgede vi i kommunen nogle ekstra penge, så havde man, også efter de fem år, mulighed for at lære noget dansk, hvis man gerne ville det, siger Kristian Andersen og fortsætter:

- Hvis man skal integreres og falde rigtig godt til i lokalsamfundet og på arbejdsmarkedet, så er det rigtig vigtigt med det danske sprog. Og det har jo vist sig, at fordi vi har lavet en løsning, hvor det er let tilgængeligt ude lokalt i fire forskellige områder, og hvor vi bevilger pengene, har det virkelig haft en god effekt, siger Kristian Andersen.

Løsningen med at sende sprogunderviserne ud i de mindre samfund, i stedet for at samle kursisterne i de større byer, koster lidt mere, men er det hele værd.

- Det er klart, at det er billigere per kursist, hvis man samler undervisningen ét sted. Men der vil bare være langt færre som deltager. Og der er vi altså optaget af at komme helt ud i de små byer, for så er der et tilbud lige rundt om hjørnet, og det betyder altså noget, siger Kristian Andersen.