Reformudspil: Karakterkrav til gymnasier

Reformudspil: Karakterkrav til gymnasier

Der skal være mere undervisning, langt færre studieretninger, og så skal der indføres karakterkrav til gymnasierne.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt præsenterede sammen med regeringen i dag den nye gymnasiereform. Den indebærer mere undervisning, færre studieretninger og karakterkrav.

Gymnasiet får fremover kun 12 studieretninger, mens der nu er 209 kombinationer. Det oplyser statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sammen med økonomiminister Morten Østergaard (R) og undervisningsminister Christine Antorini (S).

- For det første forandrer vi studieretningerne. For det andet vil vi styrke det faglige niveau. Vi vi gøre matematik og naturvidenskab obligatorisk. For det tredje skal der være mere undervisning, siger Helle Thorning-Schmidt.

Regeringen har brugt ni milliarder kroner mere på uddannelse og SU, siden den fik magten i efteråret 2011, forklarer statsministeren.

- Vores børn og unge skal være danmarkshistoriens bedst uddannede generation. I dag præsenterer vi et udspil til en reform af de gymnasiale uddannelser. Det er og bliver hovedvejen for at læse videre, siger Helle Thorning-Schmidt.

- Fremover vil alle elever have mindst to valgfag, siger økonomiminister Morten Østergaard (R).

Uenighed om karakterkrav

Gymnasiereformen ligger i forlængelse af folkeskolereform og reformen af erhvervsuddannelserne. Læseferierne slankes i 1. og 2. g, så eleverne i stedet kan tage talentforløb eller styrke fagligheden på anden vis, og så skal der indføres karakterkrav til gymnasierne, oplyser Christine Antorini.

- Man skal mindst have to i dansk og matematik. De må meget gerne have højere karakterer, siger hun om adgangskravet.

De borgerlige partier vil mindst have et adgangskrav på fire for at komme i gymnasiet.