Redningsaktion i gang på Mors

Redningsaktion i gang på Mors

En mand er faldet ud over kanten på Hanklit, og ligger hjælpeløs.

 

Lørdag sidst på formiddagen blev en 61-årig morsingbo set liggende 30 meter nede ad Hanklit på Nordmors.

Han blev fundet af to engelske turister, som straks fik alarmeret poiltiet. Hvorfor manden er faldet de 30 meter ned er endnu uvist.

Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Niels Peter Olesen, siger til TV/MIDT-VEST, at den 61-årige mand ligger hjælpeløs på et repos på skrænten, men at han er i stand til at tale.

Politi og redningsmandskab befinder sig ved Hanklit, hvor man forgæves har forsøgt at hjælpe manden ved at fire reb ned ad skrænten. En redningshelikopter er nu tilkaldt og er på vej til Hanklit.