Redder: Sådan blev de 15 besætningsmedlemmer reddet i land

15 søfolk fra installationsfartøjet Sea Worker blev i nat evakueret. Redningsbådens skipper, Frits Pedersen fortæller om redningsaktionen.

1:42

Bølgerne gik højt, da 15 søfolk fra installationsfartøjet Sea Worker i nat blev evakueret

Installationsfartøjet, der blev slæbt af en slæbebåd mistede forbindelsen, da kablet mellem de to både sprang.

Redningsbådens skipper og stationsleder, Frits Pedersen, fortæller, hvordan det dårlige vejr gjorde det nødvendigt at fokusere på at evakuere de 15 besætningsmedlemmer i stedet for at skabe en ny forbindelse mellem de to både.  

Det var redningsbåden Emile Robin fra Hvide Sande, der samlede de 15 mænd op fra deres redningsflåde, der lå to kilometer ude i Vesterhavet ved Nymindegab.

Ifølge Frits Pedersen, er det en af de mere sjældne opgaver

- Det er lidt udover det sædvanlige, at vi samler 15 mænd op.

Ingen af de 15 besætningsmedlemmer kom til skade i forbindelse med redningsarbejdet.

- De havde det faktisk forholdsvist godt. De meldte alle sammen ok i hvert fald. Der var nogle, der var lidt chokeret, og nogle frøs temmelig.

Vagtholdsledelsen kunne kl. 04.15 i morges oplyse om, at besætningsmedlemmerne blev sejlet tilbage på land.