Reddede sig selv op fra havn i Hanstholm

Tre personer faldt i eftermiddags i vandet fra molen i Hanstholm. Alle fik selv reddet sig op, inden hjælpen nåede frem

Arkivfoto.
Arkivfoto.

Klokken 16.30 indløb en melding om drukneulykke til politiets vagtcentral. Tre personer var faldet i vandet fra molen i Hanstholm Havn. Men inden redningsfolk og politiet nåede frem havde alle tre fået reddet sig selv op af vandet.

- Ingen er druknet, konstaterer vagtchef Sune Espersen, som i forvejen har travlt med en alvorlig trafikulykke i Simmelkær ved Sunds.