Rasmussens elever tror på dansk grand prix-sejr

Eleverne fra Scenekunstskolen i Viborg er klar til at heppe på deres underviser, når han i aften skal i aktion ved det europæiske melodi grand prix

Rasmussen
Foto: Francisco Leon / Ritzau Scanpix

Når 33-årige Jonas Rasmussen ikke optræder som syngende viking i det europæiske melodi grand prix, arbejder han blandt andet som underviser i sang og teater på Scenekunstskolen i Viborg.

I aften har eleverne fra skolen besluttet sig for at se grand prix-finalen sammen, hvor de selvfølgelig håber på dansk sejr.

- Jeg tror, at han har rimelig gode chancer. Hans sang skiller sig meget ud. Tendensen har været de seneste år, at det er de lidt mere utraditionelle sange, der har vundet. Det kunne man blandt andet se sidste år, fortæller Ida Pannewig, der lægger hjem til aftenens grand prix-sening.

3:44
TV MIDTVEST har besøgt Rasmussen på Scenekunstskolen i Viborg

Dygtig underviser

Ida Pannewig har haft Jonas Rasmussen som sanglærer i næsten tre år, og det har hun haft meget ud af.

- Han er en super god lærer. I de år, hvor jeg har haft ham som sanglærer, har jeg virkelig udviklet mig meget. Jeg er blevet en bedre sanger og har lært en masse teknikker, fortæller hun.

Rasmussen skal optræde som nr. 15 af i alt 26 lande ved aftenens grand prix, der begynder klokken 21.