Rangliste: Håndværksfag er ikke hippe - trods kæmpesatsning

I løbet af få år vil der mangle titusindvis af håndværkere i Danmark. Det til trods for utallige indsatser for at gøre faget mere attraktivt.

Om ganske få år mangler vi titusindvis af håndværkere i Danmark. Men trods utallige indsatser for at gøre den faglærte vej mere attraktiv, er der sket så godt som ingenting i 10 år.

Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har lavet for Avisen.dk og Ugebrevet A4. I undersøgelsen har 2020 danskere vurderet, hvor meget prestige de forbinder med 99 forskellige jobtyper. Den samme undersøgelse blev lavet for 10 år siden og viser blandt andet, at pædagoger og socialrådgivere er klatret godt op af danskernes rangliste siden da.

Men når det gælder håndværksfagene, er sker i det store og hele ingenting sket. De fleste fag er kun rykket en enkelt eller to pladser op eller ned.

Det gælder for eksempel tømrerne, som er gået to plader tilbage og nu er nr. 44. ud af 99, mens malerne er hoppet to pladser op og er nr. 69 ud af 99. Det største fald siden 2006 er sket hos automekanikerne, som er faldet 5 pladser og nu er nr. 56 ud af 99.

 

Håndværksfagene står således i stampe, selvom både politikere, organisationer og skoler har lavet store indsatser for at gøre håndværksfag mere attraktive. Blandt andet reformerede man i 2014 erhvervsuddannelserne, og samtidig tiltrække lærlinge-konkurrencen DM i Skills massiv opmærksomhed.

At håndværkerne ikke er fået mere agtelse siden 2006, ærgrer Mattias Tesfaye, som sidder i Folketinget for Socialdemokraterne og selv har en baggrund som murer.

- Det bekræfter desværre min oplevelse fra et hav af forældremøder i folkeskolens ældste klasser, hvor jeg har fortalt om håndværksfagene. Folk har egentlig ret stor historisk respekt for fagene og for de håndværkere, de kender. Men de er hoppet på en løgn om fremtiden, og den er vi nødt til at nedbryde, siger han til Avisen.dk.

 

Løgnen handler ifølge Tesfaye om, at vi har bildt hinanden ind, at fremtiden tilhører dem, der står bag hæve-sænke-bordene og ikke dem, der har et svendebrev i lommen.

Mattias Tesfaye oplever også, at håndværksfagene bliver fremstillet i et meget romantiseret lys, der er alt for langt fra den højteknologiske virkelighed.

- Mange snakker om, at nu skal vi ud på landet, tilbage til håndværket og spinde vores eget uld. Men det er er der altså ikke mange unge, der synes er interessant. Vores velstand er ikke bygget på, at vi selv kærner smør, men at vi har dygtige faglærte, der kan styre den maskine, der gør det i dag, siger Mattias Tesfaye til Avisen.dk.

 

I Dansk Byggeri oplever man også, at håndværk ofte fremstilles i et lidt for nostalgisk lys. Det kan forklare, at håndærksfagene ikke er kravlet længere op af prestige-listen, mener underdirektør Louise Pihl.

- Jeg tror, at det er et langt, sejt træk. I nullerne snakkede vi kun om videnssamfundet og neglicerede håndværksfagene. Derfor tager det noget tid at komme tilbage på sporet og få fortalt, at der er en lys fremtid inden for håndværk og produktion, siger hun til Avisen.dk.

 

Hun ser dog også en positiv side i håndværkernes manglende prestigeløft fra 2006 til i dag. For i mellemtiden har færre og færre unge valgt erhvervsuddannelserne, og derfor er det faktisk positivt, at den faglærte vej ikke er faldet betydeligt i prestige, mener Louise Pihl.