Randzonerne vedtaget
Trods skarpe protester fra landbruget over udsigten til at skulle afgive jord til bræmmer langs vandløb, så er den såkaldte randzonelov nu vedtaget af et rødt flertal.
Landmænd og dele af oppositionen har kæmpet mod randzoneloven, men et rødt flertal har nu vedtaget loven.
Randzonerne blev indført af den tidligere VK-regering i 2011. De er op til 10 meter brede arealer langs vandløb og søer, hvor det bliver forbudt at dyrke afgrøder, sprøjte og gødske jorden.
Målet er at nedbringe udledningen af kvælstof og sprøjtegifte til vandmiljøet og skabe ny natur. Samtidig får danskerne adgang til at gå ture på arealerne langs vandløbene.
Men forslaget har været genstand for store protester fra landbruget.
Vrede danske landmænd i organisationen Landbrug og Fødevarer har meddelt, at de vil stævne staten, fordi de mener, at loven bærer præg af ekspropriation og kun vil give dem 95 millioner kroner i kompensation for den tabte jord.
Ingen folkeafstemning
Også på Christiansborg har der været modstand. Dansk Folkeparti har forsøgt at fremtvinge en folkeafstemning om det omstridte forslag ved at samle de nødvendige 60 underskrifter blandt medlemmerne af Folketinget.
Partiet bakkede ellers op om et forslag fra den tidligere VK-regering, der også ville forhindre sprøjtning og begrænse dyrkning i randzoner.
Men ifølge DF indeholdt VK's forslag den væsentlige forskel, at offentligheden ikke fik lov til at gå på landmandens jord, og at landmanden fortsat måtte dyrke såkaldt energipil i randzonerne.
Venstre ville imidlertid ikke være med til at skrive under DF's krav om en folkeafstemning. I stedet forsøgte partiet at få udskudt tredjebehandlingen, men det ønske blev også stemt ned.
Ifølge Venstres landbrugsordfører Erling Bonnesen stiller loven landmændene i en "fuldstændig umulig" situation, fordi myndighederne ikke har et korrekt kortmateriale at lave randzonerne ud fra.
Fjumreår til landmænd
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) er imidlertid kommet landmændene i møde med et fjumreår, som skal sikre, at ingen landmænd kommer i klemme, når loven træder i kraft 1. september.
Det første år bliver en indkøringsfase, hvor landmanden slipper for bøder, hvis der er tvivl om, hvor randzonerne skal ligge, fordi de kort, der skal danne basis for udpegningen af randzonerne, er mangelfulde.
