Rambuktyveri mod tankstation

Q8 i Brande blev natten til mandag udsat for rambuktyveri.

092812_rambuk001.jpg

Tyve slog natten til mandag til mod Q8 tankstationen på Vejlevej i Brande. Tyvene pillede en butiksrude ud og spændte et tov i et pengeskab. Herefter trak tyvene et pengeskab ud af butikken.

- Det første jeg tænker er, at det er godt, at det ikke har været imens nogle af de unge var på arbejde. Og så tænker jeg åh hvor træls. En masse bøvl og arbejde. Og så tænker jeg, at det er godt, at jeg lige har tømt skabet, så der ikke var ret mange penge i det, siger Jette Lyhne, Indehaver Q8, Brande.

I pengeskabet var der værdier for omkring 4000 kroner. Derudover løb tyvene med en del skrabelodder. Der er overvågningsbilleder fra tankstationen, og på dem kan man se fire mænd. De er kørende i en rød VW Golf, som er fra Brande.

Politiet efterforsker nu tyveriet.

Se overvågningsbilleder fra Q8 i Brande her:

Hør interview med Jette Lyhne, der er indehaver af Q8 i Brande: