Rambuktyve stjal for over 300.000 kroner

Butikkens indehaver fortæller, at tyvene gik målrettet efter de dyre mærkevarer.

Tid til oprydning efter nattens indbrud hos Mr. Finn S. i Ringkøbing.
Tid til oprydning efter nattens indbrud hos Mr. Finn S. i Ringkøbing.
Foto: Line Flatau, TV MIDTVEST

Der forsvandt tøj for over 300.000 kroner i udsalgspriser, da tøjforretningen Mr. Finn S, i Ringkøbing fik ubudne gæster natten til torsdag.

Det vurderer indehaveren af butikken, Finn Greve Sørensen. Han fortæller, at tyvene gik målrettet efter dyre mærkevarer som Boss og Lacoste. 

- Nu må vi se, om vi kan få nogle andre varer og fyldt op på hylderne igen. Det ærgerlige er, at det er sæsonvarer, som måske ikke kan erstattes alle sammen, men det prøver vi selvfølgelig på, siger han.

Tyvene slog til klokken 03.15, da de bakkede en mørk bil - formentlig en Toyota - ind i butikkens facade. Lokalpolitiet i Ringkøbing vurderer, at tyvene kun var på stedet i fem minutter, og det får politiassistent Bjarne Højgaard til at spekulere på, om de inden indbruddet har været i butikken for at se nærmere på varerne.

0:50